AI kan transformere den offentlige sektor –
Muligheder og udfordringer
AI (kunstig intelligens) står over for at revolutionere den offentlige sektor i Danmark. Det er ikke længere blot en fjern vision – ifølge en nylig analyse udført af Boston Consulting Group for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan op mod 90.000 medarbejdere i den offentlige sektor blive frigjort frem mod 2040. Disse ændringer vil påvirke administrationen, sundhedssektoren og undervisningen i betydelig grad og spare samfundet for op mod 55 milliarder kroner årligt (Dansk Arbejdsgiverforening).
Men med dette potentiale følger også en række udfordringer og samfundsmæssige konsekvenser, som vi skal forholde os til.
De største besparelser – Hvor sker forandringerne?
Ifølge analysen vil størstedelen af jobreduktionen ske i administrative roller, hvor AI kan automatisere opgaver som dokumenthåndtering, sagsbehandling og dataindtastning. Administration alene forventes at udgøre op til 43 % af de frigjorte jobs (AI-Portalen).
På sundhedsområdet vil AI kunne overtage rutineopgaver som patientjournalføring og diagnosticering, hvilket vil reducere arbejdsbyrden for læger og sygeplejersker, samtidig med at det skaber besparelser på 12-14 milliarder kroner årligt (Dansk Arbejdsgiverforening).
Undervisningssektoren vil også mærke effekten af AI. Her vil teknologien kunne personalisere undervisningsmateriale, tilpasse læringsoplevelser til individuelle elevers behov og assistere lærere med at planlægge og forberede undervisningen. Dette kan frigive op mod 32.000 årsværk i sektoren, samtidig med at det forventes at spare mellem 16-18 milliarder kroner (Mobilsiden.dk) (AI-Portalen).
Samfundsmæssige konsekvenser – både positive og negative
AI lover store økonomiske gevinster for den offentlige sektor, men der er også betydelige samfundsmæssige konsekvenser at tage i betragtning. På den ene side kan AI skabe en mere effektiv og fleksibel offentlig sektor, hvor rutineopgaver bliver overtaget af teknologi, og medarbejderne kan fokusere på mere værdiskabende og kreative opgaver. Dette kan øge trivsel og arbejdsglæde blandt de tilbageværende medarbejdere, da deres tid bliver brugt mere meningsfuldt
På den anden side er der risiko for øget ulighed på arbejdsmarkedet. De jobs, der mest sandsynligt vil blive erstattet af AI, er typisk lavtlønnede og ikke-specialiserede stillinger. Medarbejdere i disse roller risikerer at blive presset ud af arbejdsmarkedet, hvis de ikke får mulighed for at blive opkvalificeret. Derfor er det nødvendigt at investere i omfattende omskoling og efteruddannelse(Dansk Arbejdsgiverforening) (AI-Portalen).
Politisk opbakning og udfordringer
Selvom der er en generel politisk vilje til at omfavne AI i den offentlige sektor, er der også en erkendelse af, at dette skal ske ansvarligt og i tæt dialog med fagforeninger og interessenter. Dansk Erhverv støtter brugen af AI som en løsning på Danmarks voksende arbejdskraftmangel, men understreger, at lovgivningen skal tilpasses, og at der skal oprettes klare rammer for AI-brug i det offentlige. Fagorganisationen Djøf har også en forsigtig tilgang til implementeringen af AI i det offentlige. Fagforeningen ser AI’s potentiale, men lægger vægt på, at medarbejdernes rettigheder og arbejdsvilkår beskyttes. De efterspørger politisk handling på områder som opkvalificering og kompensation til dem, der bliver berørt af automatiseringen.
Udviklingen mod en øget implementering af kunstig intelligens (AI) i den offentlige sektor forventes at ske gradvist frem mod 2040. Analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Boston Consulting Group estimerer, at omkring 6.000 offentligt ansatte vil blive frigjort årligt, hvilket betyder, at AI vil erstatte op til 90.000 medarbejdere over en periode på 15 år.
Det er en betydelig omstilling, der kræver tid og omhyggelig planlægning for at sikre en glidende overgang uden for store negative konsekvenser for arbejdsmarkedet.
Hvor hurtigt vil udviklingen ske?
Implementeringen af AI vil ske i takt med teknologiske fremskridt, men også i forhold til, hvor hurtigt lovgivning, regulering og politiske beslutninger kan tilpasses. Der forventes en løbende indfasning i hele den offentlige sektor, hvor områder som sundhed, undervisning og administration vil være blandt de første til at drage fordel af AI, da disse sektorer har mange rutineprægede opgaver, som er velegnede til automatisering (Dansk Arbejdsgiverforening).
Politisk opbakning
Der er en generel politisk opbakning til at udnytte AI i den offentlige sektor, men der er også et behov for at balancere ambitionerne med de sociale konsekvenser. Politikerne står over for udfordringen med at sikre, at AI-implementeringen sker ansvarligt, og at der er tilstrækkelige investeringer i omskoling og opkvalificering af medarbejdere, så de ikke blot mister deres job, men i stedet overgår til nye og mere værdiskabende funktioner.
DA understreger, at det er afgørende med stærk politisk og ledelsesmæssig vilje for at få AI til at lykkes i den offentlige sektor. De foreslår blandt andet et kodeks for anvendelsen af AI og opfordrer til at nedbryde lovgivningsmæssige barrierer, der hæmmer implementeringen (Dansk Arbejdsgiverforening).
Der er behov for en målrettet politisk strategi, der kan sikre, at AI-udrulningen forløber gnidningsfrit, og at der er støtte til de medarbejdere, der bliver berørt af denne udvikling.
Dansk Erhvervs holdning
Dansk Erhverv, som repræsenterer mange private virksomheder i Danmark, har en positiv indstilling til implementeringen af AI, både i den offentlige og private sektor. De ser AI som en nødvendighed for at opretholde Danmarks konkurrenceevne på globalt plan. Dansk Erhverv peger på, at AI kan hjælpe med at afhjælpe de store udfordringer, som Danmark står over for i forhold til mangel på arbejdskraft – både i den offentlige sektor og i erhvervslivet generelt (Dansk Arbejdsgiverforening).
Dansk Erhverv støtter også, at der skabes politiske rammer, der gør det nemmere for virksomheder og offentlige institutioner at implementere AI, samtidig med at der skabes sikre etiske standarder. De påpeger dog, at det er afgørende, at der investeres i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken for at sikre, at Danmark udnytter AI’s fulde potentiale og samtidig undgår en for stor stigning i arbejdsløsheden i bestemte sektorer.
Vejen frem – Hvad skal der til?
For at sikre en succesfuld implementering af AI i den offentlige sektor kræver det et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus. DA’s rapport fremhæver behovet for lovgivningsmæssige tilpasninger, der kan fjerne barrierer for AI-brugen, samt investeringer i IT-infrastruktur og medarbejderkompetencer (Dansk Arbejdsgiverforening).
Derudover anbefales det at indføre et etisk kodeks for brug af AI, som sikrer, at teknologien anvendes ansvarligt og gennemsigtigt. AI’s muligheder er store, men uden en koordineret indsats kan de sociale og økonomiske konsekvenser risikere at overskygge fordelene.
- Politisk og ledelsesmæssigt fokus (strategi og prioritering)
- Lovgivningsmæssige tilpasninger (opdatering af lovgivning og reguleringer)
- Investeringer i IT-infrastruktur (opbygning af digitale systemer)
- Opkvalificering af medarbejdere (komeptenceudvikling og omskoling)
- Etiske standarder (ansvarlig og gennemsigtig brug af AI)
Balancen mellem teknologi og mennesker
AI har potentialet til at transformere den danske offentlige sektor og skabe en mere effektiv, fleksibel og økonomisk bæredygtig fremtid. Men denne transformation vil ikke ske uden udfordringer. Det er afgørende, at vi sikrer, at de medarbejdere, der bliver berørt af denne udvikling, får den nødvendige støtte til at finde nye roller og kompetencer. Ved at tage ansvar og planlægge klogt kan vi sikre, at AI bliver et positivt redskab for både samfundet og den offentlige sektor.
Det er nu op til politikerne, fagforeningerne og samfundet som helhed at finde balancen mellem teknologisk fremskridt og menneskelig værdighed, så vi alle kan drage nytte af AI’s muligheder.
Nye jobs opstår og ressourcer anvendes bedre
En vigtig pointe i AI-debatten er, at selvom automatisering og brugen af AI vil medføre en betydelig reduktion i antallet af traditionelle job, så opstår der også nye muligheder for at bruge de frigjorte ressourcer på mere værdifulde og borgernære projekter. Dette betyder, at medarbejdere, der tidligere var ”bundet” til rutineprægede og administrative opgaver, i stedet kan dedikere deres tid og energi til mere komplekse, kreative og menneskelige opgaver, der kan forbedre borgernes oplevelse af den offentlige service.
Mere tid til kerneopgaver
Medarbejdere i sundhedssektoren vil for eksempel kunne bruge mindre tid på dokumentation og mere tid på direkte patientpleje og omsorg. I stedet for at udføre opgaver som journalføring eller koordinering, kan disse medarbejdere fokusere på borgernære opgaver, der skaber værdi og gør en direkte forskel for patienternes livskvalitet.
Forbedret service og innovation
På undervisningsområdet kan lærere få frigjort tid til at fokusere mere på pædagogiske opgaver og den personlige udvikling af eleverne. De administrative og tidskrævende opgaver, som undervisningsplanlægning og materialeforberedelse, kan effektivt håndteres af AI, hvilket giver lærerne mulighed for at fokusere på relationer, undervisningskvalitet og individualiseret støtte til elever.
Skift i arbejdsstyrkens dynamik
Disse ændringer betyder, at der vil opstå nye typer job og funktioner, som kræver mere menneskeligt nærvær, kreativitet og kritisk tænkning. AI vil overtage mange af de repetitive opgaver, men mennesker vil fortsat være nødvendige til de beslutninger, der kræver empati, kompleks problemløsning og innovation. Denne omstilling kan give mulighed for, at medarbejdere, der frigøres fra traditionelle opgaver, kan finde nye roller i borgerrettede projekter og services.
Nye arbejdsområder
Frigjorte ressourcer kan også anvendes til at udvikle og vedligeholde nye AI-systemer og teknologier samt til at sikre etisk ansvarlig brug af disse systemer. Nye roller kan opstå inden for teknologiudvikling, datastyring, projektledelse og innovation – alle områder, der vil vokse i takt med AI’s implementering. Derudover vil der være behov for specialister til at sikre, at AI-systemer forbliver gennemsigtige og etisk korrekte.
Samlet set kan AI frigøre tid og ressourcer, der kan rettes mod mere borgernære og samfundsvigtige opgaver, og det er afgørende, at vi omfavner disse muligheder, samtidig med at vi sikrer en ansvarlig og menneskecentreret tilgang til teknologien.
