Skal mindske løngabet mellem mænd og kvinder

 

Det Europæiske Råd vedtog i marts 2023 nye regler om løngennem-sigtighed. De nye regler om løn-gennemsigtighed har til formål at bekæmpe lønmæssig forskels-behandling og bidrage til at udligne lønforskellen mellem kønnene.

Mangel på løngennemsigtighed er blevet udpeget som en af de største hindringer for udligning af lønforskellen mellem kønnene, som i EU fortsat ligger på omkring 13 % i gennemsnit (2020). Det betyder, at kvinder i gennemsnit tjener 13 % mindre end mænd i timen, mens den vedvarende pensionsforskel i EU ligger på ca. 30% (2018).

Hvad betyder det for dig som arbejdsgiver?

Når de nye regler er blevet implementeret i dansk lovgivning, bliver det obligatorisk for arbejdsgivere at informere jobsøgende om startlønnen eller lønintervallet for opslåede stillinger. Dette gøres enten i stillingsopslaget eller forud for en eventuel samtale.

Du må som arbejdsgiver heller ikke længere spørge ind til ansøgeres lønhistorik. Med andre ord må du altså ikke spørge en ansøger, hvad han eller hun har tjent i et tidligere job.

Ansatte vil i fremtiden også have ret til at bede deres arbejdsgivere om følgende oplysninger:

  • Arbejdspladsens gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
  • De kriterier, der anvendes til at fastsætte løn- og karriereudvikling.

Tidshorisont

Når Det Europæiske Råd vedtager et nyt direktiv, skal medlemslandene oftest gennemføre direktivet inden for 2-3 år. Det vil sige, at Folketinget skal implementere det i den danske lovgivning.